40395451 802020050129556 2157383229789700096 n

Lørdagden 8. september flager Ramløse. DGI afholder Danmarksmesterskab for par på Ramløse krockets baner. 100 af de bedste krocketspillere fra hele landet vil dyste om at blive Danmarksmester i par i hver deres række.

Mesterskabet begynder kl. 9.00 og borgmester Anders Gerner Frost vil byde de mange spillere velkommen. Efterfølgende vil borgmesteren "slå mesterskabskampen ind".

Ramløse Krocket glæder sig til at byde mange spillere velkommen.

/tn

 

 

Krocket 3 2

Solnedgangskrocket i Ramløse

Ramløse Krocket åbner banerne for dem der har lyst til at prøve det fascinerende spil

 

Krocket har ingen alder, intet køn, og er ikke kun for seniorer med gråt hår og vigende tindinger. Alligevel spilles det fortrinsvis af seniorer. Derfor afvikles spilledagene normalt i dagtimerne.  Det ædle spil kan spilles af alle, og derfor forsøger Ramløse Krocket at bryde ”senior-tabuet”. Alle har nu mulighed for at prøve kræfter med det fascinerende spil i aftentimerne, mens solen når ned over Arresø. Drilske kugler og buer venter på de 600 kvadratmeter, som en krocketbane udgør. Uforudsigelig er et nøgleord alle krocketspillere kender. Der er ikke langt fra ”suset” til fiasko. 

Banerne på Kirsebærvej i Ramløse holder åbent hus på mandage kl. 18.30 indtil efterårets mørke sænker sig. Første gang er den 16. juli. Glade krocketspillere venter med gode råd og vejledning i spillets ædle kunst. Alle skal være velkomne.   

Der er langt fra det hyggelige familiespil hjemme på græsplænen til ”konkurrencespillet” krocket. Det er et makkerspil med strikse og udbyggede regler og en højtudviklet taktik – nærmest a la skak, men det tilgodeser i høj grad også den individuelle præstation. Lidt af et Kinderæg, må man sige. 

Ramløse Krocket spiller normalt i dagtimerne hver onsdag fra kl. 13 – 16 og hver søndag fra kl. 10 – 12. Her er alle selvfølgelig også velkomne til at kigge forbi. Se mere på Facebook http://www.facebook.com/ramloesekrocket  

/tn

P1040386

Her er Ramløse Krockets finalister til regionsfinalen i enkeltmand, der afholdes den 28. juni 2017 i Ramløse.

Enkeltmand er krocketspil for feinschmekere, hvor det tradionelle makkerspil er afløst af 2 spillere, der kæmper mod hinanden med 2 kugler hver.

Fra venstre, Kurt jensen, A2, Vibeke Wagner B2, John Sørensen B1, Stig Andersson M2 og Keld d´Andrade A1.

/tn

 

 

P1030150 Kopi

Ramløse Krocket, sæsonstart 19. april kl. 12.30

Ramløse Krocket tager hul på en ny sæson. Foråret er over os og nu er det sikkert og vist, vi slår 19. sæson ind og markerer samtidig at turneringer og stævner venter forude.

Vi begynder kl. 12.30 og specielt på denne dag er nye spillere velkomne på banerne på Kirsebærvej. Vores dygtige instruktører står parat til at vise vej med de første øvelser i slagteknik og kunsten i at komme gennem buerne.

Det er lettere sagt en gjort, men alle kan være med. Krocket har ingen køn og ingen alder.

Krocket er et makkerspil, men det tilgodeser i høj grad også den individuelle præstation. Det kræver dyb koncentration og præcision og samspillet med makkeren er altafgørende. Hvordan hjælper de hinanden, og hvordan forhindrer de modstanderne i at komme frem gennem buerne? Uforudsigelighed er et ord alle krocketspillere kender. - Der er ikke langt fra ”suset” til fiasko.

På selve dagen er der kaffe og kage og en lille én til halsen til de fremmødte. Ramløse Krocket spiller hver onsdag kl. 13-16 og hver søndag kl. 10-12 og her er nye spillere også altid meget velkomne

/tn

P1040194 125

Onsdag den 22.februar afholdt Ramløse Krocket Generalforsamling i Ramløsehallens Cafeteria. Medlemmerne var mødt talstærkt op, igen en klart udtryk for en flot opbakning. 

Generalforsamlinger i krocketafdelingen er meget fredelige, og denne var ingen undtagelse. Formand Kirsten gik flot gennem alle buer og serverede sin velkreerede årsbretning på bedste vis.

Bestyrelsen fortsætter med Jørgen Rosdahl som ny nyvalgt suppleant. Kontingent for året 2017 er uforandret 350 kr.  

Genrealforsamlingen sluttede traditionen tro med kniv og gaffel tilsat smørrebrød, og så selvfølgelig hygge. 

/tn

 

  • 1
  • 2