Sæsonstart 2017 - 19. april kl. 12.30

P1030150 Kopi

Ramløse Krocket, sæsonstart 19. april kl. 12.30

Ramløse Krocket tager hul på en ny sæson. Foråret er over os og nu er det sikkert og vist, vi slår 19. sæson ind og markerer samtidig at turneringer og stævner venter forude.

Vi begynder kl. 12.30 og specielt på denne dag er nye spillere velkomne på banerne på Kirsebærvej. Vores dygtige instruktører står parat til at vise vej med de første øvelser i slagteknik og kunsten i at komme gennem buerne.

Det er lettere sagt en gjort, men alle kan være med. Krocket har ingen køn og ingen alder.

Krocket er et makkerspil, men det tilgodeser i høj grad også den individuelle præstation. Det kræver dyb koncentration og præcision og samspillet med makkeren er altafgørende. Hvordan hjælper de hinanden, og hvordan forhindrer de modstanderne i at komme frem gennem buerne? Uforudsigelighed er et ord alle krocketspillere kender. - Der er ikke langt fra ”suset” til fiasko.

På selve dagen er der kaffe og kage og en lille én til halsen til de fremmødte. Ramløse Krocket spiller hver onsdag kl. 13-16 og hver søndag kl. 10-12 og her er nye spillere også altid meget velkomne

/tn